Labrador Retrievere - til jagt, sport og familie
Velkommen
til
Kennel Z-labben
Da vores "Back up" harddisk desværre er brændt sammen, og ikke stod til at redde, har vi mistet alle vore billeder og små historier fra før denne dato.
Vi håber alligevel, at vi kan fortælle lidt om livet her omkring, vores hunde, samt vores gøren og laden.
Tine og Steen.
Det var en fornøjelse at følge de to danske ekvipager i de to dage mesterskabet stod på, og det var ligeledes en fornøjelse at fejre de to førere i gode venners lag den efterfølgende aften.
Et stort TILLYKKE til dem begge to, skal lyde herfra.
Maxjan's Zeñorita stillede til Norsk Unghundemesterskap og klarede sig rigtig godt fra start
Post 1 var en dobbeltøvelse. En lang enkeltmarkering over vand på land, som først måtte hentes efter "fri ved fod" ca. 20-25 meter. Denne diciplin blev hurtigt mesterskabets sværeste, da den legendariske irske dommer Kieth Matthews valgte at "anden kommando i denne øvelse, udløser et NUL". De første fire ekvipager blev således dømt ude. Så var stilen ligesom lagt! Tine bevarede roen og Zeñorita klarede resten uden anmærkninger, og "The Dog Guru" - Kieth Matthews kunne ikke andet end at give max point, 20.
Hvis man klarer denne "grundomgang", som nordmændene kalder det, uden at få et nul, fortsætter man til næste grundomgang.
Post 4 var igen en enkeltmarkering. Denne gang var den kastet midt ind i en gammel "fældning" af rødgraner. Føreren havde her svært ved at se hunden, og kunne derfor ikke hjælpe hvis det ikke lykkedes helt som planlagt. Men det var nok også meningen.... Zeñorita løb over dummyen første gang. Tine måtte stoppe hende da hun kunne se hende igen og sende hende ind i området, for derefter at give søgesignal.
Denne handling blev kun honoreret med 12 point fra den norske dommer Frank Hermansen, hvilket ikke er helt tilfredsstillende, når man ved selvsyn så at andre ekvipager fik flere point, med en ringere præstation. Men "Shit happens", og det sete afhænger af øjnene der ser.
Post 5 var lidt a'la post 1, hvor man efter "fri ved fod" 20-25 meter ned ad bakke, fik en enkeltmarkering. Terrænskiftet bestod af en grøft, lidt svømmevand, og så faldt dummyen i noget skrub på den anden side. Ligesom på post 1, blev denne post også dømt af en irer, nemlig den kendte James Perry. Af frygt for at blive dømt lige så hårdt som af "The all mighty" Kieth Matthews, valgte alle førere at holde lav profil med deres kommandoer på denne post, hvilket gav bonus.
Tine fik igen styr på nerverne, og Zeñorita klarede opgaven med et lille søg på den anden side af vandet. Opgaven blev løst med kommandoerne, Plads - Sit - Apport, men desværre valgte Zeñorita at lægge dummyen, og ryste sig, kun èn meter fra Tine......., og med ordene "I am very - very sorry" måtte James Perry give et 0, og et kryds på start nr. 10.
Præstationen kunne have udløst 18 point..................
Post 6 var igen en enkeltmarkering. Den blev kastet midt ind i et brombærkrat, og voldte en del problemer for de fleste hunde. Zeñorita havde også svært ved at få færten fra den rigtige vinkel, og måtte dirigeres til området flere gange. Den danske dommer Keld Jørgensen måtte gå nærmere brombærkrattet, for bedre at kunne se hvad der drillede, og det benyttede Tine sig af, ved at trække hunden hjem mod dommeren.
Henne ved dommeren fik Zeñorita fært af dummyen og løb direkte ind i krattet efter dummyen. Det udløste desværre kun 8 point.
Med pointene 20 - 18 - 20 - 12 - 0 - 8 = 78, rakte det alligevel til en 16 plads ved det Norske Unghundemesterskap 2012.
Havde de fået 18 point mere, havde de været med i finalen dagen efter..... men, "ligeved og næsten - slår ingen mand af hesten"
Et stort tilykke alligevel.
Steen.
Husk: ingen jagt uden en Labrador!!