Labrador Retrievere - til jagt, sport og familie
Velkommen
til
Kennel Z-labben
Det var efter lang tids overvejelse, og en utrolig svær beslutning, at vi nu har fået omplaceret Zatchmo.
Den rigtige familie skulle findes, og derfor valgte vi at gå stille med dørene indtil denne var fundet og prøvetiden overstået.
Vi havde besluttet at Zatchmo skulle ud til en familie, hvor han var alenehund, hvor han ikke skulle præstere i form af prøver og jagt og hvor han stille og roligt kunne blive den nye ejers bedste ven. Han skulle helst have fred og ro omkring sig, og gerne på landet.
Det er måske store krav at stille til en ny familie, og der var da også henvendelser som ikke helt levede op til disse.
Men heldet og lykken kommer som bekendt til den der venter, som man siger, og en dag fik Tine kontakt til en interesseret hundeven på det der Face-book.
En familie i det Midtjyske, boende på en landejendom lidt fra alfarvej, med et par heste og god plads.
Desuden havde de stadig en datter boende hjemme, som manglede en ny "legekammerat".
Alt sammen faktorer som passede godt til de krav vi selv havde stillet.
Med en aftale om tre til fire ugers prøvetid, hvis det gik godt, kørte vi en tidlig morgen mod det jyske.
Ejendommen lå for enden af en lang allé, og viste sig at være et mindre landbrug, hvor det meste var nedrevet og bygget op påny.
Helt nyt.
Den parklignende have grænsede op til åbne marker, hestefolde, og ikke mindst et flot og meget kuperet landskab med skov, eng og mose.
Et eldorado, også for hunde.
Udfordringen kunne dog være, at der ikke var noget decideret hegn til at holde dem inde.
Efter at have hilst på familien, og videregivet diverse af Zatchmo's kommandoer samt fløjte til datteren, begav hun sig ud på tur med ham.
Mens hun viste Zatchmo hele hans "nye område", blev vi voksne tilbage for at tale om alt det praktiske.
Efter en halv times tid kom datteren og Zatchmo tilbage. Han fulgte hende, med og uden snor, som om de aldrig havde prøvet andet.
De legede,opviste og pjattede sammen så det var en fryd.
De var et rigtigt godt par.
"Ring endelig hvis det bliver for meget, så henter vi ham med det samme", var det sidste jeg sagde, inden jeg vemodigt, vendte bilen og kørte ud af alléen igen.
Jeg blev ringet op allerede efter en uge.
Men kun for at få fortalt, at Zatchmo var faldet så godt til, at han ikke ville hjem igen, og at de gerne ville købe ham med det samme.
God vind fremover dreng, og tak til familien Mosegaard.
Husk: ingen jagt uden en Labrador!!