Labrador Retrievere - til jagt, sport og familie
Velkommen
til
Kennel Z-labben
Træningsseminar på Sjöön i Sverige. Efter en hård dags træning er det nu rart med en tur i Bastu og Boblebad. Udsigten over søen er formidabel. Tak til Annika og Janne.
Fritz og Poul?
Vigsø juli 2014.
Sommermoden dette år er stærkt inspireret af satireprogrammet "Rytteriet"
Vores koner Tine og Sanne havde i al hemmelighed kreeret dette outfit, som vi selvfølgelig straks iførte os, til stor morskab og vild jubel for de andre "campister".
Især tak til "Uldjyden" som selvfølgelig fik lov til at tage et billede til brug i hendes garnbutik.
Næh, - Steen og Tom
Og hvad? - Ka' han - ka' jeg vel også?
Ztophpher, - og de andre hunde
Kieth Matthew, - og de andre dommere
Juni 2012.
Fem, "lettere sløret" hundehoveder på vej til 80 års fødselsdagsfest.
Da vi, som de fleste andre hundeinteresserede, bruger det meste af vores indtjening på hunde og jagtbeklædning, måtte vi ankomme i det sidste nye "almindelige" tøj vi har købt.
Det blev en fornøjelig dag/aften/nat som gæster hos "Cut 'n' Cordosa's"
Den Store Ferietur 2011. VW caravanen gik denne gang til jylland. Fra nord til syd, med en lille afstikker til Eckernförde, Tyskland.
Hos "Cha" blev bålet tændt, og livets genvordigheder analyseret.
....og der blev tænkt
store
tanker....
Vejen faldt forbi Søndervig ved Ringkøbing Fjord ,hvor der blev afholdt en stor Sandskulptur Festival.
Blandt de mange flotte skulpturer,som dette års tema var Store Krigere og Guder, sås også uddrag af byen Rom's historie.
Startende med tvillingerne Romulus og Remus og sluttende med Den Store Brand, der efter rygterne blev startet af selveste Kejser Nero.
Jordbærhue og dusk fra Samsø skulle uddeles.
Årets Retrievermesterskab ved Dons.
Disse to ældre herrer havde søgt ly for vind og vejr i deres velindrettede "autocamper".
Herfra kunne de, under indtagelse af vådt og tørt, og med deres altid høje humør og grove humor, kommentere alt og alle.
Det gav visse associationer............
Lerchenborg.
I forbindelse med parole ses ofte stor nervøsitet blandt deltagerne.
Især i vinderklassen.
Er jeg med, eller ikke - og hvis, hvad bliver min placering?
Enkelte er set falde på knæ i bøn, og andre igen er begyndt at bære tydelige religiøse symboler, for at påberåbe de højere magter.
Må jeres gud være med jer ;-)
Juni 2009. En god dag i Ballerup Jagtforening.
Zcirocco "ryddede bordet", igen.
Hillerød Jagtforening. Apporteringsprøve, maj 2009.
1. Vinder: Steen Johansen - Labrador "Zcirocco".
2. Vinder: Per Andersen - Labrador "Dion".
Holdvinder: Steen Johansen (kaptajn) - Labrador "Zeus".
Per Andersen - Labrador "Nico".
Tom Andersen - Labrador "Carlos".
Christian Andersen - Labrador "Ronja".
Kanin på tid: Per Andersen - Labrador "Dion".
Vi blev "sponseret" af Hedehusene-Fløng Jagtforening. - Tak for det.
En god dag, hvor vi lammetævede dem alle, - igen.
Hedeland. Maj 2009.
Endnu en god dag for Tine og Zaya.
Med endnu en 1. præmie i begynderklasse på C-prøve, lykkedes det dem at placere sig til Bedste Begynderklassehund af 3 prøver.
Foruden æren og Region Midtsjællands snapseglas, vandt de også Kennel Tholstrups Vandrepokal.
Selv på en træningsaften skal man have mad og drikke.
Til DM-træning skiftes vi til at have lidt med til ganen, og her er det Tine's berømte landgangsbrød der er på menuen.
Velbekommen allesammen!
Der er to til hver......
Lidt drikkelse skal der jo også til, oven på sådan et overdådigt måltid....
Region midtsjællands DM-hold 2007 bestod af Jens Larsen, Stig Andersen, Erik Søndergård, Per Andersen og Kurt Christiansen (holdkaptajn).
De øvrige er de "frafaldne", (i blåt), og den hårde kerne af DDFF. (Dansk Dummy og Fuglekaster Forbund).
En dejlig jagtdag i Åshøje mellem Lellinge og Køge.
Tom Andersen der tidligere på året havde købt en brun hvalp (Carlos) Zantana fra os, havde inviteret.
Zeus var med, og det var dejligt at modtage rosende ord fra selskabet.
VW Multivan Supervan Highline T5 - 2,5 TDI Aut. 180HK.
Det lyder fornemt - ikke?
Den danske regering har besluttet at man skal forsøge at komme af med mange af de mellemstore private firehjulstrækkere og varevogne på gule plader.
De er tilsyneladende et stort miljøproblem og en luksus for den almindelige private billist, som "ikke har noget at bruge dem til".
Derfor brandbeskatter man registreringsafgiften på gulpladebiler op til 2000 kg i håb om, at man derigennem kan begrænse "problemet".
Samtidig overså vores kære regering, at der i samme ombæring kom et hul i afgiftssystemet på luksusvarevogne over 2000 kg.
Man kunne således købe en varevogn over 2 tons, og kun betale en lille punktafgift som højst udgjorde ca. 50.000 kr.
Med denne "brøler" fra regeringen, valgte vi derfor at købe dette fantastiske køretøj, inden det blev stoppet igen. Hvilket selvfølgelig skete.
Forventningerne var store, da vi skulle afhente vores nye "hundebil".
En luksusvarevogn, der i princippet er en hvidpladebil. En bus der har fået de bagerste sæder pillet ud, og fået et nyt gulvtæppe. En bil "Mitt alles".
Læderkabine, - også bagi, dobbelte elektriske skydedøre, klimaanlæg og ekstra oliefyr, - også bagi, samt sorttonede ruder hele vejen rundt, intet skillerum, elektriske pilotsæder i læder foran, champagnekøler i instrumentbordet, navigationsanlæg, speedpilot, elruder, alufælge mm. Der var så at sige alt det der normalt ikke er i en varevogn.
Og så kun 52000,- kr. i registreringasfgift. Ufatteligt. For "Den perfekte hundebil".
Glæden blev dog kort, da man fra fabrikken havde leveret den uden automatgear.
"Der er for mange pedaler i" måtte vi fortælle sælgeren. Han gik helt i panik, da han først blev gjort opmærksom dette da vi skulle have bilen udleveret.
Den var indregistreret, og kunne derfor ikke "bygges om". Sælger og VW hang på problemet.
Fejlen var sket på produktionslinjen i Nürnberg, og vi ville ikke have bilen uden automatgear. Således måtte de lave en ny, og ventetiden blev derfor noget forlænget.
Efter yderligere flere måneders venten, oprandt dagen hvor bilen var klar til levering.
Da vi jo havde været afsted en gang, og jeg havde spøgt med, at vi havde betalt "leveringsomkostninger", indvilligede forhandleren at køre fra Slagelse til København med bilen.
Der blev gjort store øjne på Steen's arbejdsplads, da kurtegen fra VW troppede op foran kontoret. Med champagne i den indbyggede køler under instrumentbordet, rødvin i begge dørlommer, samt en buket blomster til "Fruen", blev nøglerne afleveret med et forsigtigt "Vi undskylder ulejligheden og ventetiden". Fedt.
At netop denne bil, skulle gå hen og blive det dyreste bilbekendskab vi forhåbentlig nogensinde kommer til at opleve, var ikke til at vide.
Aldrig så snart garantien var udløbet, ville VW ikke dække de reparationer der opstod.
ALT GIK I STYKKER. Styrecomputer, turbo, EGR ventil, klimaanlæg, drivaksler, blæsermotorer, gearkasse osv. VW handlede disse reparationer med en ophøjet arrogance vi ikke har oplevet andre steder.
Ikke et sted har man villet tage ansvar, og indrømme at denne model var en "Mandagsmodel".
Hvis man skal tale om en ringe trøst, var det desværre ikke en skid bedre for alle andre som havde en T5'er.
Alle døjede med de samme problemer.
Men når bilen var fejlfri, var den en drøm at køre i. Saft og kraft, luksus og overskud. Så længe det varede.
Det værste var dog, at mange af fejlene og reperationerne opstod når vi var længst hjemmefra. Vi brugte mange dage af vores ferier og forlængede weekender i nærheden af et VW værksted, eller en samarbejdspartner.
Godt at vi som regel altid havde campingvognen med.
Da en pakning til brændstofpumpen blev utæt og der strømmede diesel ind i topstykket, så det blev drænet for olie, med store ødelæggelser til følge, var det næsten ubærligt.
Et nyt topstykke skulle der til, og et godt gammelt velrennomeret dieselværksted skulle stå for udskiftningen.
47000,- kr. var prisen.
Lige efter reparationen gik turen, som så ofte før, til Tyskland. Motoren gik hårdt, og lød ikke helt rigtigt.
Turen blev gennemført med største forsigtighed, og hjemme igen skulle værkstedet igen besøges.
Ejeren havde i mellemtiden, grundet flere klager og og tabte retssager vedrørende dårligt udført arbejde, valgt at erklære firmaet konkurs.
Han genåbnede, som det er helt almindeligt og naturligt, et nyt firma i nyt navn og med ny ejer, og sagde, uden at fortrække en mine, at det bare var ærgerligt og jeg kunne tørre røv i det stykke papir regningen var skrevet på.
Så blev bilen solgt.
Min bare r...
Ved årets Labradorarrangement i Ulfborg, stillede Steen og Zcirocco i Begynderklasse.
Præstationen var solid og fejlfri, og indfriede derfor en fortjent 1. præmie.
Ved præmieoverækkelsen blev vi af dommer Anders Madsen udnævnt til klassens Bedste hund, med ordene:
En hund der arbejder effektivt på alle poster, - god fart og stil, - den er godt ført, - har en god næse, og har meget effektive og spontane opsamlinger af det vildt som i dag efterhånden kunne karakteres som "nogen meget ulækre ådsler".
Føreren fik også ros for at lægge en korrekt vildtparade med dette næsten "udéfinerbare vildt".
Og så blev det tordrnvejr.
Maj 2005.
Igen i år var det Gert müller der var prøveleder ved Dummytesten på Holbæk Fælled.
Alle tænkte, hvad har han nu fundet på?
Overraskende nok skete der ikke noget til morgenparolen, Men umiddelbart før præmieoverrækkelsen, dukkede der pludselig en gruppe Squaredancere op.
De lavede en fin opvisning, der satte lidt fut i de ellers gumpetunge hundeførere. Et par stykker blev set klappende, mens andre gav den hele armen og tappede lidt med fødderne også.
Juni 2004. Fladbro Camping, Randers.
"Når en mand skal, så skal han".
Og når nu tiden er inde, så er tid, sted og tidspunkt ikke vigtig.
Denne parring mellem vores egne hunde, Bona-Dea og Zeus, gjorde at nu skulle vi til at leve op til vores kennelnavn som vi fik i 2003.
Da parringen foregik i en weekend på den idylliske plads "Udsigten", på Fladebro Camping ved Randers, hvor man kan se langt ud over ådalen fra solopgang til solnedgang, var den på forhånd dømt til at blive en succes.
13 levende hvalpe blev det da også til.
Men da 13 af mange er kendt som et uheldigt tal, skete der det, at efter en uge døde en af hvalpene.
De resterende 12 overlevede alle, og vi fik som nye opdrættere store udfordringer.
Juni 2004.
Når Prøveleder Gert Müller afholder Dummytest på Holbæk Fælled, er der som sædvanligt ikke sparet på overraskelserne.
Midt under morgenparolen, hørtes pludselig marchmusik i det fjerne. Gert stoppede talen, og vi stod alle så Holbækgarden komme gående i det fjerne.
Da de marcherede ind mod prøveområdet, faldt 10-øren efterhånden på plads for de fleste: Ikke noget med et par fesne hornblæsere på Gerts prøve.
Garden fortsatte ind midt på paroleområdet, spillede et par flotte numre, og fortsatte derefter ud igen, for at forsvinde mod solen ude i horisonten.
Gert fortsatte sin parole, og bifaldet havde næsten ingen ende.
Feb 2004. "Negerhytten", den gamle Wilk Apollo, blev skiftet ud med en spritny Bürstner Ventana. Et "ordentligt lokum" med god plads til alt.
Ikke mindst god gulvplads til hundene...... med varme, så de stakkels dyr ikke fryser i de kolde forårsmåneder.
DM-holdet 2003. Steen Johansen m. Miss.Zoffie - Jens Larsen m. Tjalfe - Kurt Christiansen m. Alfred - Stig Andersen m. Bassa - og holdkaptajn Niels Lorentzen.
Region Fyn afholdt DM For Hold 2003.
Området var Lykkesholm, og sommeren viste sig fra sin værste side. Det var nemlig en af de varmeste dage den sommer.
Vi startede heldigvis med søget i den kølige skov, hvilket gav gode point.
Næste post foregik delvist på vand, og også her fik vi OK point.
Vores 3. post var markeringer/dirigeringer, rundt om og nede i en slukt fuld af tjørn, hvilket havde nær taget modet fra både hunde og førere.
Flere hunde fra de andre deltagende hold var tæt på kollaps i den stegende hede, og måtte efterfølgende have akut hjælp mod overophedning.
Så galt gik det heldigvis ikke for vores hold, da vi jo heldigvis havde et godt team af vandbærere bag os.
Vi gik fra posten med få, men gode point.
Vores sidste post var heldigvis, da varmen nu var på det højeste,igen markeringer på/over vand, med enkelte markeringer på land.
Denne opgave blev løst i nærmest total stilhed fra førernes side, idet hundene gjorde præcis det de skulle, og ikke andet. Dette gjorde at dommeren gav dagens første max point, og vi kunne se frem til, efter et større regnestykke, at skulle betræde sejrsskamlen på et eller andet stadie, selv om et par hold stadig manglede en post.
De resterende holds sidste point rakte, heldigvis, ikke til at vippe os af pinden og resultatet blev som følger:
Region Nordsjælland: Bronce. Region Sydjylland: Sølv.
Region Midtsjælland: GULDVINDER FOR HOLD 2003.
Jeg kan for øvrigt anbefale Mors Stout og/eller Porter fra det fynske mikrobryggeri Refsvindinge til at fylde i de smukke pokalkrus fra Holmegård, som var en del af præmien.
Foruden en flot farve, gav det en fantastisk virkning og en smuk aften med havudsigt fra sydfyn.
HEREFTER KALDET: GULDVINDER - DM FOR HOLD 2003.
Ved årets Retrievermesterskab i Dons, troede disse to herrer, at de i ly af mørket kunne udføre deres interne udfordring mod hinanden, uden tilskuere. Men nej.
De blev infanget med Nightvisionkamera i færd med at udføre en "Burning Ass".
Udfordringen går i al enkelthed ud på at man ruller en avis sammen, placerer den mellem ballerne, sætter ild til den, og ser hvem der kan gå længst, uden at ilden går ud, eller det der er værre.
Målet var at nå Nørresø for at slukke flammen inden der lugtede af bacon.
Det var herren til højre der tabte.
Peugeot Partneren var for lille en bil at køre med campingvogn, især i uvejsomt terræn.
Den blev skiftet ud med en Hyundai Santa Fe 4x4, hvor der også var mere plads til alle de utallige præmier Zoffie og Zeus vandt på Mark-, og Apporteringsprøver rundt omkring. De var i flere år næsten urørlige.
August 2001. De tre musketerer. Hos kennel Benjo's i Holstebro blev der hentet tre dejlige hanhunde.
Steen Johansen - Benjo's Black Zeus. Erik Ellegård - Benjo's Black Clapton. Per Andersen - Benjo's Black Nico.
Region Midsjællands DM-hold 2001, bestod af Holdkaptajn Gert Müller, Kurt Christiansen med Alfred, Stig Andersen med Max, Henrik Madsen med Gismo og Steen Johansen med Zara.
Vi er fire gutter uden gods og gøgemøj.
Vi vil ikke samle guld i bunke - bunke!
Hesten den kan sagtens bære vores køjetøj.
Og måske'n tre, fire whiskey dunke.
Hvis kreditten så pluds'lig si'r stop,
må vi kigge os om efter job.
Men hvis vi møder en vanskelig boss,
- jibbi - så får han tæv af os!
Vi er fire gutter, der står sammen last og brast!
Vi er faktisk ikke til at dele - dele.
Nogle af os har måske en enkelt lille last,
men til sammen udgør vi det hele!
Således lyder et par vers fra den kendte titelsang fra "Præriens Skrappe Drenge".
Det var nu ikke noget af ovenstående, der var årsagen til manglende præmiering, men derimod en enkelt fejl af en af hundene på den første post.
Holdkaptajnen takserede fejlen så grel at han ikke ville lade den førnævnte hund deltage på de resterende poster. Dette vakte stor utilfredshed hos de resterende hundeførere, og hundene kørte da også trætte uden afløsning på de sidste poster.
Hvilken hund der var tale om, lader vi være usagt. Men vi var med igen i 2003, med et noget andet resultat.
I 2001 startede vi for alvor at køre rundt i landet til markprøver.
Nu i vores nyindkøbte gamle Wilk Apollo.
Den var 20 år gammel, men utroligt velholdt. Fortelt og alt inventar var originalt, - brunt og orange.
Vi døbte den derfor hurtigt NEGERHYTTEN, og første tur blev en påsketur til nordjylland i frost og senere SNE.
Holmgrens, Søndergårds og Ellegårds var også med.
Juli 2000. Bornholm.
B-prøverne på Bornholm skulle nu afprøves.
Dertil blev indkøbt et kuppeltelt med 3 sovekabiner og et "opholdsrum" i midten. Teltet var et såkaldt "pop-up" telt, et forholds nyt begreb i den størrelse.
Bord/bænk sættet samt telt, parasol, stole mm. blev placeret på et stativ på anhængertrækket. Et kosteligt syn.
Miss. Zoffie fik sin 1. præmie i Begynderklasse, og blev Bedste Hund.
Zara fik følgende ord med på vejen af dommer Carsten Andersen, i det frie søg i Vinderklassen:
Hwis di hund kommer frem bag den træ der mæ en and, så æ wi enig' om at 'n har byttet - ik'å?
Hun kom med en and - desværre!
Juli 1998.
Efter 10 måneders venten, fra bestilling til levering, var det nu endelig vores tur til at få en ny bil.
Valget faldt på en Peugeot Partner, som derefter skulle indrettes til "hundebil".
Da der jo er højt til loftet i sådan en "børnecontainer", var det oplagt at løfte gulvet i hundeburet og lave udtræksskuffer nedenunder.
Med en klap der kunne fungerer som trinbræt blev resultatet ikke så ringe endda.
Med et skillerum bag bagsæderne lidt gitter og en låge, så det ikke så tosset ud.
Alt monteret og fastgjort i eksisterende beslag og bøsninger, således at der ikke blev ødelagt interiør overhovedet.
Gør det selv - ja, men resultatet talte for sig selv.
April 1998. Gl. Rønbjerg Plantage.
Nu var det tid til at prøve kræfter med prøverne uden for sjælland og brofaste øer.
En god ven lånte os deres gamle Ford Sierra, da vi stadig ikke havde bil på det tidspunkt.
Det var en typisk nr. 2 bil der havde stået stille i flere år, da man havde "firmabil". Muggen indvendig, og med tvivlsomme dæk, kølerslanger mm.
Men med benzin i tanken, indvendig rengøring, luft i dækkene, og en tur i vaskehallen satte vi kursen mod nordjylland. Med risiko for nedbrud kørte vi allerede hjemmefra ved midnat.
Men turen gik upåklageligt og vi var fremme, selvfølgelig som de første, meget tidligt om morgenen.
Vi kom endda før Gert Müller.
Om selve prøven, blev det således, at Zara fik sin 1. præmie i Åben Klasse, og blev klassens Bedste Hund.
Det i sig selv gjorde, at hele den lange køretur hjem igen ikke blev så lang.
Det hele startede i foråret 1995.
Vores første stambogsførte hund Zara og Steen gik til lydighedstræning i Hedehusene/Fløng Jagtforening.
Her mødte vi en anden hundefører ved navn Stig Andersen og hans hund Max.
Max og Zara viste hurtigt at skille sig ud fra mængden, så vi begyndte at snakke om at træne sammen.
På det tidspunkt havde vi ikke nogen bil, men Stig tilbød at køre hvis og når vi kunne træne.
Det blev til mange ture frem og tilbage i den gamle Kadett.
Da der samtidigt, i den anden ende af jagtforeningen, var træning hos Dansk Retriever Klub, som jo altid er på jagt efter nye medlemmer, gik der ikke lang tid før en gemytlig mand spurgte: Om et medlemsskab og derigennem seriøs træning ikke var noget for os?
Den flinke og gemytlige mand var for øvrigt "Gamle Erik" Nielsen. Tak for det.
Vi meldte os selvfølgelig ind i Region Midtsjælland, og gennem vores træninger opbyggedes et venskab som består den dag i dag.
Zara og Max i Hakkemosen.
Husk: ingen jagt uden en Labrador!!
