Labrador Retrievere - til jagt, sport og familie
Velkommen
til
Kennel Z-labben
Kuldet gav 6 levende hvalpe. 3 sorte hanner og 3 sorte tæver.
De blev navngivet som følger:
Z-LABBEN'S BLACK ZATCHMO - SORT HAN.
Z-LABBEN'S BLACK ZACHO - SORT HAN.
Z-LABBEN'S BLACK ZACO - SORT HAN.
Z-LABBEN'S BLACK ZOYA - SORT TÆVE.
Z-LABBEN'S BLACK ZINA - SORT TÆVE.
Z-LABBEN'S BLACK ZITA - SORT TÆVE.
Hvalpene en nu begyndt at være ude af hvalpegården i dagtimerne, og har nu hele køkkenet og gangen.
Den mere plads gør at de ikke slås så meget, og især hundesengene er af stor værdi
Hvalpene er nu registreret i Dansk Kennel Klub, og farverne er nu skiftet ud med navne
Hvalpekassen er blevet åbnet, og legene kan fortsætte ud i hvalpegården.
Fodring med foder foregår i køkkenet, og der er fulstændig ro på under fodringen. Hvalpene kender dog klokken nu, og hyler som en hel mågekoloni når tiden nærmer sig. Især kl. 05.00 om morgenen.
I weekenderne har vi nærmest åbent hus for hvalpekikkere og -købere. Det er bare så hyggeligt.
Hvalpene er nu så småt ved at blive udvalgt af os og deres nye familier. Det ser ud til at puslespillet går efter alles ønsker.
Rita har det fint, og ammer hvalpene efter hvert måltid. Hun hopper også ind i hvalpegården til dem om natten, hvis de bliver urolige.
Hvalpene vokser stadig fint efter bogen, og de har alle haft besøg af deres nye familier.
Sidst på ugen vil vi åbne op for hvalpekassen, så de kan komme ud og strække benene i hvalpegården hvor der er mere plads til leg og besørgning. Tænderne er godt på vej, og bidelegene er begyndt at tage form.
Rita holder stadig kassen ren, men hvalpene skal snart have rigtig foder, så derfor er det på tide at få kassen lukket op.
Hvalpene gør ikke meget andet end at sove og spise.
Det er jo også svært at gøre andet når man jo ikke se, høre eller gå.
På 14. dagen er de dog begyndt at få øjne, og dermed er de også begyndt så småt at stavre afsted på deres små ben.
De er nu parate til at modtage besøg af deres nye familier.
Rita klarer stadig sit arbejde som hvalpemor flot. Der er ikke nogen efterladenskaber i kassen, og hun kommer på det mindste piv fra hvalpene.
Zeñorita, i dagligt tale kaldet Rita, har født 6 hvalpe. Alle var levende, og der var 3 hanner og 3 tæver.
Fødslen gik helt efter planen, og hun klarede det meste selv.
Den første uge går mest med at sove. Alle hvalpene tager fint på og har fordoblet deres vægt allerede efter 6 dage. Lige efter bogen.
Vores barnebarn Philippa på 5 år, har tegnet Rita og de 6 hvalpe i fødekassen. (Den lille tæve er også med).
Selv stængerne til at beskytte hvalpene har hun fået tegnet.
Kassen står i hvalpegården, med vandskål og varmelampe.
Lågen var lidt svær, men den kom også med, selv de to håndtag.
Alt uden hjælp.
TAK PHILIPPA.
Husk: ingen jagt uden en Labrador!!